KANELSNEGLE ÆBLEKAGE

, af Louise Gammelgaard, 2 min læsetid

KANELSNEGLE ÆBLEKAGE


Dej


30g gær

300g lun sødmælk

1 æg

600g mel

50g sukker

8g fint salt

1 spsk kardemomme

100g blødt smør


I en skål/røreskål opløs gær i mælk. Ælt alt på nær smør sammen i 5-6 min og tilsæt så smør lidt af gangen og ælt dejen glat og smidig i 5-6 min mere. Lad dejen hæve lunt og tildækket 1 time.


Remonce


100g marcipan

100g brun farin

150g sukker

2 gode spsk kanel

250g blødt smør

30g sirup


3 æbler


Flødeosteglasur


200g neutral flødeost

100g fløde (1 dl)

60g flormelis


Ælt marcipan brun farin og sukker sammen. Tilsæt smør lidt af gangen, og rør til sidst kanel og sirup i massen.


Skyl æbler og skær dem i tynde skiver. Du kan skrælle dem eller lade være. Jeg synes begge dele fungerer.


Rul nu dejen ud til en stor rektangel ca 1 cm tyk og smør remonce ud på hele dejen.Skær dejen i lange baner, og læg æbleskiverne hele vejen ned langs hver bane, og tryk dem godt fast. Rul den første bane til en snegl og placer i midten af en smurt springform. (25-26 cm i diameter) Derefter tager du bare en strimmel af gangen og sætter udenpå, til du har en kæmpe stor snegl! Du kan evt dele dem på midten, hvis du synes de er svære at håndtere.


Lad kagen hæve lunt i formen ca 1 time til halvanden, til den er hævet op til kanten. Tryk midten en anelse ned inden du sætter den i en forvarmet ovn og bager den ved 170 C uden varmluft i ca 45 min.


Lad kagen køle på en rist,  men fjern ringen mens den stadig er lidt lun. Det er nemmest.


Flødeoste-glasur

Bland alle ingredienser i en skål og pisk med en håndmikser eller på røremaskine, til en blød og cremet konsistens. Smør glasuren på, kagen. Nyd med det samme og hør englene synge!



 

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen