Forårskage m. lime og rabarber

, af Louise Gammelgaard, 2 min læsetid

Limebunde

10 æg 

320g sukker 

240g mel 

55g maizena 

10g bagepulver 

20g vaniljesukker 

8g salt

70g limesaft

Skal af 3 øko lime

120g smør


Skil æggeblommer og hvider, pisk først hvider til marengs med halvdelen af sukkeret. Pisk derefter blommerne luftige med resten.


Tilsæt 1/3 af marengsen til de piskede æggeblommer og bland godt. Tilsæt smeltet smør og revet limeskal. Bland alle de tørre ingredienser og sigt dem i massen. Bland godt. Tilsæt til sidst resten af marengsen af 2 omgange og vend dem forsigtigt i massen for at bevare luftigheden.


Fyld kagedejen i 2 springforme ca Ø14-16 CM eller kageringe og bag ved 165C varmluft i ca 35 minutter eller indtil der ikke sidder dej fast, hvis du stikker i midten med en kniv/strikkepind.


Lad bundende køle, og skær derefter 2 lagkagebunde af hver form, så du har 4 i alt.


Limesirup

200g vand

100g sukker

50g limesaft


Bring det hele i kog til sukkeret er opløst, pensl dine bunde godt med siruppen, så de bliver lækre og saftige.


Rabarberkompot

500g rabarber

30g limesaft

150g sukker

15g maizena

3 spsk vand


Skyl rabarber og skær dem i små stykker. Bland med sukker og limesaft i en gryde over middel varme og lad simre til en kompot.

I et glas bland maizena med vand, tilsæt til kompotten under omrøring og rør massen godt igennem mens den koger. Køl helt ned før du bruger den i kagen.


Hvid chokoladecreme med lime

750g fløde

1 vaniljestang

200g hvid chokolade

7,5g husblas

80g limesaft


Udblød husblas i koldt vand.

Bring halvdelen af fløden i kog. Tilsæt husblas og vanilje og rør godt. Hæld over hakket chokolade og rør til en homogen masse. Tilsæt nu den kolde fløde og stavblend massen. Sæt på køl til næste dag.

Næste dag piskes cremen op med limesaft til en fast konsistens.


Råsyltede rabarber

150g rabarber

150g vand

100g sukker


Skyl og hak rabarber. Put dem i et glas eller en beholder.

Kog sukker og vand op, og hæld over rabarber så de er dækket af siruppen. Sæt på køl i 24 timer.


Samling af kagen


Tag en bund, pensl godt med limesirup. Sprøjt en tyk kant af den hvide chokoladecreme, og læg så en god klat rabarberkompot i midten. Gentag indtil du har en høj flot kage. Sæt kagen på køl i minimum 30 minutter og smør så chokoladecreme på siden, som du skraber for at få ”Naked cake looket” Pynt toppen med chokoladecreme, lidt mere kompot, råsyltede rabarber friske hindbær og friske spiselige blomster eller grønt.


Velbekomme!

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen