JULE CHEESECAKE
, af Louise Gammelgaard, 1 min læsetid
, af Louise Gammelgaard, 1 min læsetid
JULE CHEESECAKE
Kiksebund
400g Bastogne kiks
200g smør
1 knsp fint salt
Fyld
500g cream cheese
240g sukker
130g æggeblommer
¼ l fløde
60g citronsaft
2 vaniljestænger
4 blade husblas
Kirsebær gelé
200g kirsebærsaft (f.eks saften fra kirsebærsauce)
25g citronsaft
100g sukker
3 blade husblas
Blend kiks med salt, tilsæt smeltet smør og bland massen. Hæld kikseblandingen i en springform eller ring på Ø20 cm og sæt den på køl. Hvis du bruger en ring, så husk bagepapir under.
Cream cheese fyld.
Start med at udbløde husblas i koldt vand, og piske flødeskum så det er klar. Hæld nu æggeblommer, sukker, citronsaft og vanilje i en skål (gerne metal) og sæt overvandbad. Pisk til massen når 80C, eller til du kan se den er tyknet. Når den er 80C tilsæt husblas og pisk til det er opløst. Hæld massen i en skål og pisk cream cheese i. Vend til sidst den letpiskede flødeskum i og hæld derefter moussen over kiksebunden. Sæt den på køl i minimum 2 timer.
Kirsebærgelé
Udblød husblas i koldt vand. Sigt kirsebærene så kun saften kommer med, og hæld i en gryde. Tilsæt sukker og citronsaft og lun massen. Når den er varm og ryger let, tilsæt husblas og pisk til det er opløst. Sluk varmen og lad geléen køle lidt. Rør i den en gang i mellem. Efter 10 min er din gelé klar til at blive hældt over din kolde cheese cake. Hæld forsigtigt og brug evt det lille trick med en ske. Hvor du hælder geléen ned på bagsiden af en ske, så rammer strålen ikke kagen lige så direkte og evt laver hul i kagen.
Velbekomme!