Smelt smør ved lav varme i en gryde, og lad det syde til det er mørkt gyldent og får en nøddeagtig duft. Med en håndmikser eller røremaskine, pisk æg og sukker til en luftig masse. Hæld smørret i lige så stille mens der piskes. I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser.
Sigt dem over din æggeblanding og vend melet i med en dejskraber. Skræl 1 stort æble og skær det i tern. Hak valnødderne let groft og tilsæt begge til massen. Hæld kagedejen i en smurt springform 20 CM i diameter. Skær 2 æbler i tynde både og taglæg æblerne på toppen af dejen. Smelt noget smør og pensl æblerne med en god omgang. Drys til sidst med kanelsukker og bag ved 165C (uden varmluft) i 55-60 min
Server lun med creme fraiche eller vaniljeis.