CHEESE CAKE BRULEE

Alt image

1 stk Ø20-22 cm højde 6 cm 

Sværhedsgrad: Let 

Kiksebund

Sådan gør du

400 g kiks 

225 g smør 

1 knsp fint salt 

Blend kiksene, eller læg dem i en plasticpose og mas dem med en kagerulle.

Hæld kiks i skål og hæld smeltet smør og salt over.

Stil din ring på et bagepapir, eller brug en springform med bagepapir i bunden. Med en ske eller et glas mas kiksene ned i ringen, brug en ske til at mase det godt op at siderne, og sæt den så på køl mens du klargør ostecremen. 

Når bunden er kold er det nemmere at skære toppen af så den får en skarp kant. 

Saltkaramelsauce

75 g sukker  

75 g glucose  

1 vaniljestang eller 2 tsk vaniljepulver 

200 g fløde  

50 g smør  

3 g salt 

Sukker, glucose og vanilje koges til mørk karamel i en rigeligt stor gryde. 

Varm fløde tilsættes lidt ad gangen og koges godt igennem, pas på det bobler utrolig meget.

Blendes eller røres godt med smør og salt.

Lad saucen stå og tykne lidt inden du bruger den.

Opbevares på køl. 

Cream cheese fyld

600 g cream cheese 

65 g citronsaft 

300 g fløde 

2 vaniljestænger 

225 g flormelis 

Skal af 2 citroner 

1 blad husblas 

Læg din husblas i blød i koldt vand.

Riv skal af citroner og lun citronsaften.

Skrab kornene ud af vaniljestængerne.

I en skål piskes creamcheese, fløde, flormelis vanilje og citronskal til en tyk masse. Opløs husblas i den lune citronsaft, og tilsæt til sidst mens du stadig pisker.

Hæld nu din creme ned over din kiksebund, og skrab den glat med en palet.

Lad kagen sætte sig på køl minimum 3 timer. 

 

Brug en tynd kniv til at skære langs kanten for at løsne ringen.

Drys nu sukker på toppen af kagen og brænd det til en gylden karamel på toppen. 

 

Velbekomme! 

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen