Når din chokolade er tempereret vil vi gerne holde temperaturen. Sæt derfor din skål på en tør klud eller andet, i stedet for direkte på en kold bordplade, som nedkøler chokoladen unødvendigt hurtigt.
Hvis din chokolade begynder at blive tyk og kold, så lad være med at sætte den over vandbad/i mikroovn igen! Hvis du varmer den for meget, er tempereringen ødelagt!
Brug i stedet en føntørrer/varmepistol til at lune overfladen lidt, mens du rører.
Chokoladen bliver blankt alt efter hvilken overflade den er i kontakt med. Derfor bliver flødeboller f.eks ikke spejl blanke, da de ikke er i kontakt med f.eks plastik, som ved fyldte chokolader.
Pus dine forme godt inden du hælder chokolade i, for ekstra meget shine!
Sæt din chokolade på køl, for at den kan sætte sig hurtigt.
Chokolade kan bruges igen og igen, så gem blot overskydende chokolade, til næste gang du skal tempererer, eller til andre formål.
Du skal bare huske at de 30% du tilsætter til sidst, når chokoladen er varm, skal være ubrugt og ikke have været smeltet før.