Citronmåde: Ælt sukker, vanilje og marcipan sammen og tilsæt derefter blødt smør, og fintrevet citronskal. Pisk derefter æggene i ét ad gangen.
Blend mandlerne helt fint sammen med mel og bagepulver.
Pres saften fra ca 3 citroner og pisk det skiftevis i dejen sammen med melblandingen.
Smør en Ø20 cm springform med fedtstof og hæld dejen i.
Bag kagen i cirka 50-60 minutter ved 175C varmluft.
Prøv med 50 minutter først, test med en kniv, der må godt sidde lidt fast på, men den må ik være helt flydende i midten.
Lad kagen køle helt, inden du topper med glasur.
Glasur: Rør flormelis sammen med citronsaft i en gryde og lun ganske lidt indtil du har en tyktflydende glasur. Den skal bare være fingerlun. (Tilsæt lidt frugtfarve til glasuren, hvis du ønsker den helt gul).
Smør glasuren på kagen, og pynt med gule blomster hvis du ønsker.
Spis kagen friskbagt eller opbevar den på køl.
Tip: Hvis du er i ekstra fornemt humør kan du pynte kagen med spiselige gule blomster.