GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER
MED ROMCREME

De lækreste gammeldags fastelavnsboller med Stroh rom!

Den her rom har så meget potentiale, og jeg elsker den aroma den kan tilføje til det søde køkken!

Romcreme

Sådan gør du

½ l sødmælk 

65 g brun farin 

2 æg

40 g maizena 

25 g koldt vand 

 

1 dl Stroh rom 

 

50 g smør 

 

200 g flødeskum 

I en skål bland maizena med koldt vand, og tilsæt æg og pisk sammen.

I en gryde giv sødmælk og brun farin et opkog.

Når det koger hældes lidt af mælken over æggeblandingen og piskes sammen, derefter hældes det hele ned i gryden og der piskes KONSTANT ved høj varme til cremen tykner.

Tilsæt nu rom og pisk lidt videre, mens cremen bobler.

Sluk varmen tilsæt smør, hæld i en beholder og sæt på køl minimum 3 timer, gerne til dagen efter.

Når cremen har sat sig piskes den op i en skål og og vendes med flødeskum. 

Dej

500 g mel 

200 g sødmælk 

25 g gær 

2 æg 

75 g sukker 

75 g smør 

10 g fint salt 

1 tsk stødt kardemomme

Lun mælken til den er fingervarm, tilsæt sukker, salt og gær og rør til gæren er opløst.

Tilsæt mel og kardemomme og ælt dejen godt i 5 minutters tid.

Tilsæt nu smøret og ælt dejen i yderlige 6-7 min. 

 

Form dejen til en kugle og lad den hæve tildækket i 30-40 min. 

Remonce

100 g marcipan

100 g brun farin

100 g rørsukker

1 spsk maizena 

200 g smør

Ælt marcipan og brun farin og sukker sammen.

Tilsæt smør lidt af gangen, og rør til sidst maizena i massen.

 

Når dejen har hævet, deles den i 12 lige store stykker.

Tryk hvert stykke lidt fladt og put en klat remonce på dejen.

Luk dejen omkring remonce og form hvert stykke til en kugle, med samlingen ned mod bordet.

Læg bollerne på at stykke bagepapir, lad dem hæve tildækket i ca 60 min. 

 

Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 210 C til de er gyldne, ca 10 min. Men hold øje med dem!

Ganache

200 g mørk chokolade 

50 g stroh rom 

130 g fløde 

130 g glucosesirup 

50 g smør 

Giv fløde og glucose et opkog tilsæt hakket chokolade og pisk sammen.

Tilsæt smør og smag til med Stroh rom.

Dyp nu bollerne i ganachen, og drys dem med lidt flagesalt!

 

Bliver ganachen lidt for tyk, så kan den nemt lunes lidt i mikroovnen.

 

Velbekomme!

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen