HINDBÆRTÆRTE

Alt image

Mørdej

Sådan gør du

240 g mel 

80 g flormelis 

130 g blødt smør 

50 g (1 stk) æg 

4 g salt 

Rør smør, flormelis og salt blødt. Tilsæt ægget og bland. Tilsæt til sidst mel og ælt dejen ensartet.

Ælt dejen så lidt som muligt. Tryk dejen flad, og pak den ind i plastikfilm og læg den på køl et par timer, gerne til næste dag. 

Frangipane

100 g ristede mandler med skal  

50 g flormelis  

50 g sukker  

100 g smør  

2 æg  

2 g salt

2 spsk mel 

4 spsk hindbærmarmelade 

Rist mandler i 15 min ved 150 C, Bland smør, sukker og salt sammen. Tilsæt et æg af gangen og til sidst mel og mandler. 

 

Blindbag tærtebunden i ca 15 min ved 180C.

Når den er kølet lidt, lægges et lag frangipane i bunden.

Fyld tærtenringen og til lige lidt under midten. Fordel efterfølgende lidt hindbærmarmelade hist og her.

Bag tærten i ca 20 min ved 180C eller til massen er ved at være mørk gylden. 

Vaniljecreme

200 g creme fraiche 38%

100 g mascarpone 

100 g piskefløde 

50 g flormelis 

1 vaniljestang 

Bland alle ingredienser sammen og pisk enten i hånden eller med en mixer/røremaskine.

Cremen skal være blød og tyk. 

OBS: Brug altid creme fraiche 38% ellers kan cremen ikke piskes tyk. 

 

Når tærten er kølet fordeles den piskede creme i tærteringen, glat den jævnt ud og pynt med friske hindbær og skovsyre. 

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen