JORDBÆRTÆRTE

Mørdej

Sådan gør du

240 g smør

160 g flormelis

400 g mel

60 g mandelmel

4 g salt

80 g æg

1 tsk vaniljesukker

Kør smør, flormelis, vaniljesukker og salt sammen til en ensartet og glat masse. Tilsæt æg lidt af gangen, og derefter mandelmel.

Til sidst tilsættes mel og dejen æltes så lidt som muligt til en sammenhængende masse. Sæt på køl et par timer. Gerne natten over.

 

Blindbag tærtebunden til den er gylden ved 170 C varmluft.

Mascarponecreme

250 g mascarpone

500 g fløde

80 g sukker

1 vaniljestang

5 g husblas

Kog halvdelen af fløden med mascarpone, sukker og vanilje.

Tilsæt udblødt husblas og blend massen med resten af den kolde fløde.

Sæt på køl med de tomme vanijestænger til næste dag.

Næste dag kan cremen piskes op og sprøjtes oven på tærten.

Fragipane

80 g smør

40 g flormelis

40 g sukker

80 g hele mandler

40 g ristede hasselnødder

2 g salt

Blend mandler med flormelis, tilsæt smør, sukker og salt og blend hele molevitten. Fordel i forbagt tærtebund og smid hasselnødder oven i.

 

Bag ca 15 min ved 180 C

Vaniljecreme

550 g sødmælk

65 g sukker

100 g æggeblommer

35 g maizena

50 g smør

1 vaniljestang

 

300 g flødeskum

Bland maizena med 50g af mælken i en skål og pisk derefter æggeblommerne i.

I en gryde koges resten af mælken op med sukker. Når mælken koger hældes halvdelen over æggeblandingen og derefter hældes hele massen tilbage i gryden. Nu skal cremen koges igennem og der skal piskes godt, indtil cremen tykner! Tilsæt nu smør og vanilje + stang og rør godt rundt.

Sæt på køl, gerne til næste dag.

Når cremen har sat sig kan den piskes glat og vendes med flødeskum.

Vent med at vende flødeskum i, til den dag du vil servere tærten.

Jordbærbroken gel

250 g jordbærsaft

25 g citronsaft

5 g gellan

5 g citras

(evt mere saft til opblendning)

Blend og kog hele molevitten godt igennem. Lad det sætte sig til en hård gelé. Blend igen med mere jordbærsaft til cremet konsistens. Bland med friske hakkede jordbær.

 

Tip: Hvis man synes det bliver for besværligt, kan man også bare bruge jordbærsyltetøj blandet med lidt citronsaft og hakkede friske jordbær.

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen