Skyl æblerne, og skær dem i helt tynde skiver. Behold gerne skrællen. Rul skiverne sammen til en stor roset eller spiral, der passer til formen.
Kom sukker og citronsaft i en gryde, og kog det til en gylden karamel.
Tag gryden af varmen, rør smørret i, og hæld karamellen i bunden af en ildfast form eller en silikoneform.
Læg æblerosetten ovenpå karamellen, dæk formen med stanniol, og bag ved 180 °C (almindelig ovn) i 50 minutter.
Rul den kolde mørdej ud, så den passer til formen, og læg den oven på de bagte æbler.
Bag tærten videre i 35-45 minutter, indtil dejen er flot gylden.
Lad tærten køle af i cirka 30 minutter, inden den vendes ud på et fad.
Server den lun med vaniljeis eller creme fraiche.
Velbekomme! 🍎