NØDDETÆRTE
MED CHOKOLADECREME

Til 6 stk små tærter Ø10-11 cm eller 1 stor Ø22-24 cm

Mørdej

Sådan gør du

50 g kakao

240 g smør

160 g flormelis

2 stk æg

470 g hvedemel

4 g salt

 

Nøddeblanding:

100 g pecannødder

80 g valnødder 

60 g hasselnødder

45 g mandelsplitter 

Smuldr smør med flormelis, kakao og salt.

Tilsæt mel og bland kort.

Saml til sidst dejen med æggene, dejen skal kun lige æltes sammen indtil den er ensartet.

Rul ud mellem to stykker bagepapir og sæt på køl.

 

Stik din mørdej ud i passende cirkler og fór tærteformene.

 

Hak nødderne groft og fordel en god håndfuld i hver tærte. Hæld sirupsmassen over indtil den når kanten og bag i oven i 30 min ved 170C varmluft.

 

Lad tærterne køle lidt og pynt dem med chokolade creme og ristede hasselnødder.

 

Tip: Du kan bruge lige de nødder du synes er lækre til den her tærte.

 

Velbekomme!

Chokoladecreme

500 g piskefløde

140 g groft hakket mælkechokolade

2 blade husblas

Udblød husblad i koldt vand. Kog fløden op og tilsæt husblas. Hæld fløden over chokoladen og pisk godt sammen, eller stavblend gerne massen. Sæt på køl til næste dag og pisk cremen op på en røremaskine eller med en håndmixer, til den bliver mere fast.

Sirupsmasse

120 g mørk sirup

120 g brun farin

85 g glucosesirup

10 g vaniljesukker

1 nip salt

40 g smør

2 spsk. mel

2 stk æg

I en gryde eller pande varm sirup, glucose, brun farin salt og vanilje. Lige så snart den brune farin er opløst tages gryden af blusset. Tilsæt smørret og melet og rør til ensartet masse. Tilsæt til sidst æggene og pisk dem godt ud i massen. Sørg for siruppen ik er alt for varm når du tilsætter æggene, da de ellers vil blive til røræg!

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen