OTHELLO LAGKAGE

Sværhedsgrad: Middel

8-10 personer 

Kagering Ø20 cm, 6cm høj 

Makronbund

Sådan gør du

140 g sukker 

100 g marcipan 

10 g mel 

50 g æggehvide 

Kør sukker og marcipan sammen på røremaskine eller ælt det sammen i hånden. Tilsæt mel og æggehvide og smør 1 enkelt bund ud på et stykke bagepapir. Brug din kagering til at tegne en cirkel og smør så bunden en anelse større end det. Smør massen ud til en tynd ensartet bund og bag ca 30 min ved 160C varmluft, eller til den er mørkt gylden.

Flødecreme

1 liter sødmælk  

125 g sukker  

10 g vaniljesukker eller 1 stang

2 dl æg  

85 g maizena  

100 g kold sødmælk 

50 g smør 

350 g stift pisket flødeskum 

I en skål opløs maizena i de 100g sødmælk og pisk æg i

I en gryde kog 1l sødmælk, sukker og vanilje. Når det koger hældes halvdelen over æggeblandingen under omrøring. Derefter hældes det hele tilbage i gryden og der PISKES GODT til cremen tykner. Sluk varme, tilsæt smør og put i en beholder med film helt tæt til cremen og sæt på køl til næste dag. 

 

Pisk op inden brug næste dag, og vend med stift pisket flødeskum. 

Lagkagebunde

3 æg

100 g sukker

2 tsk vaniljesukker 

95 g hvedemel

20 g kartoffelmel (kan erstattes af hvedemel)

1 tsk bagepulver

0,5 tsk fint salt

Kom æg, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk til en lys og luftig æggesnaps.

Bland hvedemel, kartoffelmel, bagepulver og salt og sigt det over æggesnapsen (hæld det igennem en si).

Vend forsigtigt melblandingen i æggesnapsen med en dejskraber, så luften ikke slås ud af dejen.

Læg et stykke bagepapir i spænd i bunden af en springform (ca 20 cm) og pensl evt. formens kanter med lidt fedtstof.

Fordel dejen i springformen.

Bag lagkagebunden ved 190 °C (alm. ovnfunktion) i 25-30 minutter, indtil den er gyldenbrun og gennembagt.

Lad bunden køle helt af på bageristen. Del den herefter i 2 lige tykke lagkagebunde med en skarp kniv, og stik dem ud med din kagering. 

Kagebunden kan sagtens bages dagen i forvejen, men vent gerne med at dele den i 3 bunde. Bundene kan desuden fryses – læg gerne et stykke bagepapir imellem hver bund.

Kakaoglasur

200 g flormelis 

50 g kakao 

30 g vand (evt mere) 

Her er det med at prøve sig lidt frem til man har den ønskede konsistens. 

Lun lidt vand i en gryde, sigt flormelis og kakao deri og lun glasuren til den er fingervarm, Hvis glasuren virker tyk, tilsæt lidt mere vand. Den skal være lun og en anelse flydende i det. 

Marcipanbånd

300 g marcipan 

150 g flormelis 

15 g glucosesirup 

Sigt flormelis over marcipan og tilsæt glucose, ælt det sammen med dejkrog på en røremaskine, eller ælt det sammen i hånden til en ensartet glat og smidig masse. 

 

Rul derefter massen ud på et bord godt drysset med flormelis og rul et langt bånd. Skær båndet til så det er ca 65cm langt og 6cm højt. Så passer det til kagen. Ellers heller  skær det lidt for langt end for kort. 

Samling af kagen

Tag en makronbund og sæt din kagering ovenpå. Fyld den nu lidt under halvt op med flødecremen. Læg en lagkagebund i ringen og fyld ringen helt op med creme. Skrap toppen så den er helt lige og læg den sidste bund på.

Lad kagen stå og sætte sig et par timer på køl, eller gerne til dagen efter.

Næste dag kan makronbunden skæres til så den er samme størrelse som ringen, og ringen kan skæres fri. Du kan evt smøre siderne med en smule ekstra flødecreme eller flødeskum for at gøre dem helt skarpe igen.

Derefter lægges der chokoladeglasur på toppen og til sidst kommer marcipanbåndet rundt om kagen.

Med en lille rund tyl sprøjt en kant med lidt af flødecremen og pynt evt med lidt hakket pistacie 

 

Velbekomme! 

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen