RUGBRØD UDEN SURDEJ

Alt image

Et saftigt og smagfuldt rugbrød uden surdej. Kernerne lægges i blød natten over, hvilket giver et rugbrød med masser af bid og en dejlig blød krumme.

Opskriften passer til 1 stor rugbrødsform på ca. 2 liter eller 2 mindre forme på ca. 1,7 liter.

Kerneblanding

Sådan gør du

175 g rugkerner

75 g græskarkerner

50 g solsikkekerner

50 g hørfrø

300 g vand

Rugbrødsdej

Den udblødte kerneblanding

400 g rugmel

150 g kærnemælk

100 g mørkt øl (kan erstattes med vand eller kærnemælk)

15 g gær

30 g maltsirup eller mørk sirup

2 spsk æblecidereddike

12 g fint salt

Aftenen inden du vil bage, blandes alle kernerne med vandet og sættes på køl natten over.

 

Kom den udblødte kerneblanding og alle de øvrige ingredienser i en røreskål.

Ælt dejen grundigt i cirka 10 minutter med en spatel eller K-spade. Dejen skal være ensartet, men vil stadig være meget klistret.

Smør en rugbrødsform med smør eller olie, og fordel dejen i formen.

Dyp en ske eller dejskraber i vand, og glat overfladen, så den bliver jævn.

Lad rugbrødet hæve et lunt sted i 1½-2 timer, indtil dejen er hævet op til kanten af formen, og der begynder at danne sig små lufthuller i overfladen.

Bag rugbrødet ved 180 °C varmluft i cirka 1 time.

Vend straks rugbrødet ud af formen, og lad det køle af på en rist, hvis du ønsker en sprød skorpe.

Foretrækker du et ekstra saftigt rugbrød, kan du pakke det ind i plastfolie, mens det stadig er lunt. Det holder fugten inde og giver et blødere brød.

Lad rugbrødet køle af i mindst 4 timer – gerne til næste dag – inden du skærer i det.

Velbekomme! 🍞

© 2026 Jonas Grue, Drevet af Shopify

  • American Express
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Klarna
  • Maestro
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Shop Pay
  • Union Pay
  • Visa

Tilbage til toppen